Orientering: Tusindvis af kontanthjælpsmodtagere er trukket ulovligt i kontanthjælp - 5. jan 2022

Udsyn - Een podcast door DR

Pludseligt fik Preben Jensen udbetalt 33.970 kroner efter skat - penge hans kommune uretmæssigt havde trukket i hans kontanthjælp. Hvis man får kontanthjælp og ikke har haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, så kan kommunen trække i kontanthjælpen. Men ikke hvis man - som Preben Jensen - er ugift og har en begrænset arbejdsevne. Sådan er reglerne. Og over hele landet har kommuner i årevis trukket borgere ulovligt i kontanthjælp. Det viser en række dokumenter, som P1 Dokumentar har gennemgået. Og ikke nok med det. Kommunerne har i over et år, gentagende gange, fået besked på at gøre noget ved sagen. Mens corona-smitten slår nye rekorder flere steder i verden, er Israel som et af de første lande begyndt at give indbyggerne det fjerde vaccinestik. Men ved vi overhovedet om det er nok til at bremse smitten - og bør vi gøre det samme herhjemme? Det forsøger vi at få svar på. En ny FN-traktat forbyder atomvåben. Men Danmark er ikke blandt dem, der har skrevet under på den - og det har de fem store atomvåben-nationer heller ikke. Vi ser på hvordan det går med atomnedrustningen i år 2022 i lyset af en aflyst konference, der skulle have taget emnet op. Marianne Skovlund og Søren Carlsen er dagens værter. Birgitte Gadegaard er redaktør. www.dr.dk/orientering

Visit the podcast's native language site