Med Udsyn

P1 Orientering - Een podcast door DR

P1 Orientering sætter perspektiv på dagens største nyheder. Intelligent og godt selskab på farten, under madlavningen eller i sofaen. Dagens værter: Adrian Busk Christensen og Morten Runge. Og i dagens udgave af Orientering Udsyn: En tilsyneladende ukontroversiel handel mellem et kinesisk shipping-selskab og havnen i Hamborg, er blevet et varmt emne i tysk politik. Først godkendte de tyske myndigheder handlen, så blandede koalitionsregeringen sig og pludselig var det et problem. Nu går handlen så alligevel igennem og tilbage står et billede af en kaotisk tysk linje over for Kina - for hvad er egentlig vigtigst for Tyskland, økonomi eller uafhængighed? Novo Nordisk buldrer frem i en sådan fart, at firmaet nu er større end Coca Cola, Nestlé og Nike. Det taler ind i en udvikling, som Danmark har været igennem siden 90'erne: Vi er gået fra at være et lille land med små virksomheder til at være et lille land med en skare af kæmpe virksomheder. Men hvad har den udvikling egentlig betydet for os? Tilrettelæggelse: Asta Handberg og Nickolaj Sander. Vært: Kirstine Dons Christensen. Lyddesign: Jonas Johs Andersen. Redaktør: Tine Møller Sørensen.

Visit the podcast's native language site