Kan vi få øl uden coronapas? Vi tester
Borgerlig Tabloid - Een podcast door B.T.

Coronapas for bl.a. bargæster træder i kraft i dag. Belært af sidste runde af coronarestriktioner har vi en nagende mistanke om, at det i mange situationer den kommende tid bliver svært for bartendere rundt om på landets barer at lege corona-politi bag disken. Og fair nok. Men regler er regler. Og vores job er bl.a. at teste, om regler bliver overholdt.Så vi sender vores reporter på mission: bliver man vitterligt afkrævet dokumentation for test el vaccine, når man bestiller et drink på en morgenværtshus i Kbh? Det vil vise sig. Vi følger også op på torsdagens historie om, hvorvidt Folketinget i denne uge blev tilsidesat. Vi får besøg af en tidligere departementschef samt en tidligere minister, som giver os et sobert indblik bag kulissen: var der noget usædvanligt på færde mandag og tirsdag – sådan som både røde og blå partier mener – da regeringen noget fodslæbende og på bagkant informerede Folketinget, som skulle lægge mandater til de nye corona-restriktioner. Og så får vi også den politiske analyse om, hvad der er på spil for regeringen.