Episode 72: Satellit-byen Aalborg
RumSnak - Een podcast door Tina Ibsen + Anders Høeg Nissen - Maandagen
Categorieën:
Tilbage i starten af 00'erne begyndte man på Aalborg Universitet det såkaldte CubeSat-program, hvor de studerende fik mulighed for at udvikle, bygge og opsende en række af de små, terningeformede satellitter. Det er senere blevet til DISCO-projektet, som vi fortalte om i sidste episode, i anledningen af opsendelsen af Disco 1-satellitten. I årene siden er der opstået lidt af et satellit-miljø i Aalborg, hvor der i dag findes flere virksomheder indenfor feltet. Vi har tidligere besøgt GomSpace, og denne gang fortsætter vi rundturen. I begyndelsen af 2023 kunne de to virksomheder Sternula og Space Inventor og deres partnere fejre opsendelsen af Danmarks første kommercielle satellit, en 11 kilo tung konstruktion med navnet Sternula-1. Sternula står får udviklingen af forretningsdelen, mens Space Inventor har lavet selve satellitten. Derudover står Aalborg-firmaerne Satlab og Gatehouse for henholdsvis udvikling af det såkaldte VDES-modem, og software til jordforbindelsen. For at høre mere om satellit-byen Aalborg, og om både satellitbyggeri og digitale tjenester til skibsfart, har RumSnak været en tur på besøg hos Space Inventor og Sternula. 🚀 🛰️ LINKS Flere billeder af det sorte hul i M87 Premiere på den russiske film "The Challenge" – som er optaget delvis på Den Internationale Rumstation Starship blev endelig sendt afsted – men havde problemer, også med selv-destruktionen Lyt gerne den glimrende podcast Silberbauer & Blomseth for en dyb og hyggelig gennemgang af Starship-launchen CubeSats på Aalborg Universitet RumSnak ep 71 om studentersamarbejdet DISCO RumSnak ep 44 med besøg hos GomSpace Space Inventor – satellitbyggere i Aalborg SpaceX-video med launch af SIs geostationære satellit Sternula – laver satellit-tjenester til skibsfart Læs mere om MARIOT-samarbejdet bag Sternula 1-satellitten