Episode 73: Slutningen på det hele – asteroidenedslag, masseuddøen og universets ende
RumSnak - Een podcast door Tina Ibsen + Anders Høeg Nissen - Maandagen
Categorieën:
Alt, der begynder, har en ende – og i denne liveoptagelse af podcasten RumSnak skal vi tale om slutninger: Hvilke trusler fra rummet kan ødelægge Jorden? Hvad betyder den sjette masseuddøen på kloden for vores eksistens? Hvordan vil Solsystemet og selve Universet ende? Og vi får besøg af hele tre kloge hoveder denne gang: Først vil Ph.d. og project manager Line Drube fra DTU Space fortælle om stråling og især asteroider og andre store sten fra rummet. Bagefter får vi besøg af professor Carsten Rahbek fra Københavns Universitet, der vil fortælle om biodiversitetskrisen, som vi befinder os midt i – og som truer både natur, dyr og mennesker. Til sidst vil professor Johan Fynbo fra Københavns Universitet fortælle om universets ende, og de forskellige scenarier for altings slutning – fra The Big Freeze til Vacuum Decay. Episoden blev optaget foran et spillevende publikum i Empire Bio på Nørrebro i København. God fornøjelse 🚀 LINKS – udvalgt læsning Trusler fra rummet: JPL: De næste 5 asteroider på vej Trænings-scenarie – asteroider rammer Jorden DART-missionen viste, at vi kan skubbe til truende asteroider Biodiversitetskrise: En million arter er truet af udryddelse Sådan kan vi modarbejde masseuddøen i Danmark Universets ende: Fire scenarier for Universets ende Katie Mack om altings slutning