Den erotiske thriller gør saftigt comeback + DR3-serie bryder ny grund

Soundvenue streamer - Een podcast door Soundvenue

Categorieën:

Husker du 80’erne og 90’ernes erotiske thrillere a la ’Fatal Attraction’ og ’Basic Instinct’? Listen var lang og saftig, men genren er en sjælden fugl i filmland anno 2020’erne, hvor lagengymnastikken fortrinsvis har foldet sig ud i serieland. Nu er manden bag netop ’Fatal Attraction’ og ’Unfaithful’, Adrian Lyne, imidlertid tilbage med et knald (undskyld ... ). Og det er der kommet filmen ’Deep Water’ ud af på Amazon Prime med Ben Affleck og Ana de Armas i hovedrollerne. Kan Lyne genoplive passionen efter at have holdt en 20-år lang pause fra Hollywood? Filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich diskuterer, men først skal det handle om den nye DR3-fiktionsserie ’Ingen vej tilbage’. I serien af færøske Andrias Høgenni beslutter bollevennerne Nanna og Lasse sig for at give forholdet en chance – og det bliver hurtigt seriøst, da Nanna uventet bliver gravid. Begge glæder sig til at blive forældre, men der er bare det lille, ikke helt ubetydelige twist, at Nanna har en diagnose. En diagnose, hvis alvor hun forsøger at holde skjult. ’Ingen vej tilbage’ gør noget nyt i DR-regi. Men gør den det også godt? Lyt med!

Visit the podcast's native language site