Oscar Isaac som Marvel-helt + Guillermo Del Toros ’Nightmare Alley’
Soundvenue streamer - Een podcast door Soundvenue
Categorieën:
Endnu en Marvel-serie har set dagens lys på Disney+, og denne gang er det ingen ringere end Oscar Isaac, der iklæder sig kappe og identitetskrise i superhelteland. ’Moon Knight’ er en mere dyster Marvel-serie end hidtil set, og den ene halvdel af podcaststudiet er begejstret – men er det filmredaktør Jacob Ludvigsen eller filmskribent Lise Ulrich, der er blevet charmet af Isaacs (og Ethan Hawkes!) Disney+-debut? Duoen diskuterer og kaster sig derefter over Guillermo Del Toros Oscar-nominerede ’Nightmare Alley’, der ligeledes er at finde på musestudiets streamingtjeneste. Filmen er en genindspilning af noir-klassikeren af samme navn, her proppet til randen med nogle af vor tids største stjerner, fra Bradley Cooper til Cate Blanchett. ’Nightmare Alley’ fik en blandet modtagelse ved premieren, men begge podcastværter erklærer sig overraskede over filmen, der udvikler sig tiltagende grumt. Af- eller anbefaling? Lyt med – og få også det seneste nye i Will Smith-gate.