Standup-sensationen Hannah Gadsby og Issa Rae serverer grin på fad

Soundvenue streamer - Een podcast door Soundvenue

Categorieën:

Landet åbner op, himlen er blå og fadøllene stråler i solen. Og inde i podcasthulen er humøret også højt i denne uge, hvor det handler om tre usvigeligt morsomme menneskers nyeste Netflix-titler. I 2018 blev den australske komiker Hannah Gadsby en verdensstjerne over night, da hendes comedyshow ’Nanette’ blev samlet op af Netflix. ’Nanette’ dykkede ned i Gadsbys egne krænkelses- og homofobitraumer, og skrev sig direkte ind i MeToo-diskursen som en uafrystelig lussing til både det maskuline standup-miljø, såvel som resten af samfundets indgroede patriarkalske strukturer. Showet skulle have været Gadsbys sidste, men nu er hun alligevel klar med ’Douglas’, hvori komikeren forsøger at finde formen post-’Nanettes’ succes. Men kan hun nu også det...? Fra standupscenen går snakken videre til Netflix’ nye action-romcom ’The Lovebirds’, instrueret af Michael Showalter (’The Big Sick’) og med stjernekomikerne Issa Rae (’Insecure’) og Kumail Nanjiani (’The Big Sick’) i hovedrollerne som et kærestepar, der bliver blandet ind i et mordmysterium. Midt i at de er ved at slå op. Rae og Nanjiani pingponger veloplagt, men kan de også overvinde romcom-skeptikeren Jacob? Få svaret i Soundvenue Streamer, der disker op med ugens bedste streamingtips – på en skarp halv time.

Visit the podcast's native language site