’Unorthodox’ overrasker + gensyn med ’Killing Eve’

Soundvenue streamer - Een podcast door Soundvenue

Categorieën:

Det er dag 743 under krisen (eller cirka deromkring), men Soundvenues filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich finder fortsat isolationstrøst i streamingdybet, hvorfra de i denne uge plukker Netflix-serien ’Unorthodox’ og ’Killing Eve’ sæson 3. ’Unorthodox’ har fået stor opmærksomhed, ikke mindst takket være en høj placering på Netflix’ nye top 10-system, og fortæller den semi-virkelige historie om 19-årige jødiske Esty, der flygter fra sin ekstremt ortodokse opvækst i Williamsburg i New York. Esty spilles af det israelske stortalent Shira Haas, og serien er både lærerig og medrivende. Men kan den også overbevise vores to podcastværter? Fra Williamsburg rykker debatten til London, hvor Sandra Oh, Jodie Comer og Kim Bodnia er tilbage i ’Killing Eve’ sæson 3. Serien var tidligere en af Lises favoritter, men spørgsmålet er, om katten-efter-musen-thrilleren fortsat fænger farligt forførende, eller om lejemordersken Villanelle ikke godt snart måtte gøre alvor af sin trussel om at dræbe efterforskeren Eve...? Hør om Jacob og Lise kan nå til enighed og om, hvorfor Netflix’ nye reality-satsning ’Too Hot to Handle’ er den nye ’Love is Blind’. Og så vender podcasten også en række spændende danske karantænefilm-initiativer med Danica Curcic i front. Soundvenue Streamer udkommer ugentligt. Du kan lytte og abonnere i Spotify, iTunes eller din foretrukne podcast-app.

Visit the podcast's native language site