S1E6 - Før og efter sygdommen med Tobias og Nicolai
SygtStærk - med Sofie Riise Nors - Een podcast door SygtStærk
Categorieën:
Episode Notes I denne episode taler Sofie med Tobias og Nicolai om det før og det efter, der findes i forlængelse af ens diagnose og sygdomsforløb. Tobias er 19 år gammel og studerer gastroscience. Han blev som 7-årig diagnosticeret med en tumor i hjernen, som han stadig lever med. Nicolai er 22 år og arbejder som lærervikar. Han fik leukæmi, da han gik i 9. klasse og er i dag kræftfri. Tobias og Nicolai fortæller, hvornår visheden om sygdommen og dens konsekvenser for alvor ramte dem. De taler også om det kæmpe kontroltab, man oplever, når man bliver ramt af en sygdom, som bestemmer over ens krop. Og så taler de om, hvordan de har oplevet at måtte slukke for sociale medier, når de selv har haft det rigtig dårligt på grund af sygdommen, mens venner og veninder poster billeder og stories fyldt af glæde og overskud. Omvendt oplever både Tobias og Nicolai, at sygdommen har medført, at de ikke gider bruge tid og energi på at bekymre sig om småting.