S2E2. Hestemassakren: 4.000 heste slagtet på halvandet døgn i Helsingborg

Varbergs Danmarkshistorier - Een podcast door Vores Tid - Nationalmuseets mediehus

Blodet flyder. Det løber som regnvand gennem de brostensbelagte gader. Dødsangsten har spredt sig i byen. Tusinder af skrækslagne heste. Skarpe sværdspidser føres ind bag dyrenes skulderblade og gennemborer deres hjerter til de kollapser. De resterende heste fornemmer det. Nogle bryder fri og galoperer forvildet rundt i byens blodige gader, frådende og med vilde øjne. Efter dem farer paniske soldater med sværd løftet over sig. I denne episode skal du med tilbage til sidste gang i historien, at en dansk hær invaderer Sverige. En invasion som fører til, at 4.000 heste mister livet. Vi skal tale om det, som siden er blevet kaldt for “Hestemassakren”.Vært: Jeanette Varberg. Medvirkende: Karsten Skjold Petersen, museumsinspektør og seniorforsker på Nationalmuseet. Tilrettelagt og produceret af Luna Lam og Nikolai Sørensen. Redaktør Lucas Francis Claver.Podcasten er produceret af Juhl & Brunse for Vores Tid og 24Syv.

Visit the podcast's native language site